Forskervenskab

Ugen efter, da vi var kommet tilbage til Oslo, fulgte adskillige undersøgelser, og der blev stillet den diagnose, at ledkapslen var irriteret.
Det betød, at jeg godt kunne genoptage træningen, men min fysiske tilstand blev ikke bedre. Jeg havde fortsat for høj puls og var hele tiden meget træt af rbid-3.

Så pludselig en dag dukkede der en person Reimer Bo op i mit liv, som fremover kom til at betyde rigtigt meget for mig. Det skete mens jeg som sædvanlig trænede Akron, en maskine, jeg brugte til genoptræning af min skulder.

En ung fyr, Ole, kom ud fra testlaboratoriet. Han smilede til mig, sagde hej, og vi snakkede lidt sammen. Jeg havde hilst på ham før, lige inden vi rejste til Lanzarote.

Han inviterede mig ud at spise sammen med en medie-personlighed. Det sagde jeg ikke nej til, og herefter tilbragte vi hver eneste dag sammen.
Min tid sammen med ham var lærerig. Ikke fordi han vidste alt om træning og arbejdede på NIMI som forsker og ordstyrer i kondition.

Det var gennem træningen sammen med ham, at jeg fandt ud af, hvordan jeg som idrætsudøver kunne opnå de bedste resultater. Hvordan og hvad jeg bør træne for at opnå størst effektivitet.

Jeg lærte, at styrketræning er nødvendig, hvis jeg skal kunne klare de belastninger, jeg i min idræt udsættes for. Jeg er nødt til at forberede min krop, så den er bedst mulig rustet som foredragsholder. Ellers opstår skaderne.

Jeg må tilrettelægge min dag nøje. Det vil sige, at jeg ind imellem er nødt til at sige nej til meget. Jeg er nødt til at spise også.

Læs mere her: Reimer Bo

Artikler:

Associationspyntesyge
Cahryuis Seaxrdshyayw
Global opvarmningsdebattør
Kommunikationledningsföreläsning
Mediesnak - Henrik Qvortrup
Novellejournalistik - Georg Metz
Storbymiljø
Sundhedsjournalistik - Cecilie Beck
Sameksistensforedragsholder
Valgforedrag - Hans Engell